Min kone hader det. Jeg er typen, der ikke kan gå to skridt i Rom uden at stoppe op
Indlæg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye bragt i Politiken den 25. september 2024.
Mens andre af mine partifæller har Stauning eller H.C. Hansen eller Anker som deres foretrukne, har jeg altid haft et svagt punkt for den folkelige filolog Frisch. En mand, der elskede at studere potteskår og samtidig blev en elsket figur i mellemkrigstidens arbejderbevægelse. Det kan man da kun holde af.
I sidste uge skrev Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen et indlæg, der påpeger, at dannelse er andet end mursten. Indlægget er en kritik af regeringens forslag til finanslov, der omfordeler økonomi mellem ungdomsuddannelserne og blandt andet fjerner et ekstraordinært tilskud til den klassisksproglige studieretning på det almene gymnasium. Stein Pedersen mener, at jeg svigter den klassiske dannelse og Hartvig Frisch.
I dag ser jeg på Frisch, hver gang jeg træder ind i ministeriet. Der hænger et portræt af ham, og jeg hilser altid pænt. Han sad i min stol efter Anden Verdenskrig. Og det ville ligge mig meget, meget fjernt at svigte den klassiske dannelse i gymnasieskolen. Jeg tror faktisk, at særligt migrationens påvirkning af Europa gør, at antikken bliver stadig mere vigtig. Mens 00’erne gjorde STEM-fagene til skolens konge, tror jeg, vi er på vej ind i en tid, hvor humaniora bliver det store dyr i skolegården. Derfor vil jeg godt udrydde et par misforståelser, som også har fyldt meget i denne avis.
I dag er gymnasiernes økonomi præget af midlertidige puljer og særlige tilskud. Hvert efterår må rektorerne vente på finansloven, før de kender næste års økonomi. Det er uholdbart. Der er brug for stabilitet, så der kan planlægges flere år frem. Det betyder, at vi nogle gange må tage afsked med særordninger, der gør økonomien bag vores uddannelsessystem svær at navigere i.
Der er allerede masser af små fag i gymnasiet, som kører fint uden ekstra støtte. Vi har 18 studieretninger på det almene gymnasium. Græsk og latin er den eneste, der får et særligt tilskud. It og virksomhedsøkonomi, geovidenskab og arkitektur og design og masser af andre mindre fag og studieretninger får ikke den slags ekstra penge, selv om de er små.
Græsk og latin er stolte og vigtige byggesten for hele det Europa, vi kender. Det er vores rødder. Og hvis der er en ting, jeg er bekymret for i vores moderne tid, så er det rodløshed. At vi glemmer, hvor vi kommer fra. Derfor er klassisk dannelse enormt vigtigt at kunne tilbyde vores unge.
Hvis rektorerne ønsker at udbyde græsk og latin, så har de som altid mulighed for at prioritere det. Præcis som med andre fag. Det er i øvrigt helt bevidst, at vi ikke udpeger en masse djøf’ere til at administrere vores gymnasier. Rektorer skal være akademiske og pædagogiske fyrtårne. Tidligere gymnasielærere, som ikke bare udbyder de store kendte studieretninger, men som har forståelse for værdien af små fag og studieretninger. Og sådan er det heldigvis også. Rektorerne har i årevis bevist, at de kan løfte dette ansvar. Så det er jeg sikker på, at de også kan finde ud af i fremtiden.
Nogle af de gymnasier, som i dag udbyder den klassisksproglige linje – f.eks. Ribe Katedralskole og Hjørring Gymnasium – står faktisk til at få flere penge på grund af regeringens forslag. Det ville da være helt barokt, hvis de som følge af finanslovsforslaget derfor overvejer at droppe den klassisksproglige studieretning.
Jeg forstår godt, at der er faglig stolthed og alt muligt andet på spil, når regeringen foreslår at fjerne det her tilskud. Men det er da helt tosset at tro, at vores klassiske dannelse smuldrer, bare fordi vi ikke længere giver ét fag særbehandling. Hav da lidt mere tiltro til vores fælleseuropæiske tradition. Græsk og latin har overlevet i hundredvis af år. Selvfølgelig uddør det ikke, hvis vi fjerner et tilskud, som gymnasierne har fået i knap 20 år.